Børne- og familiefotografering
Lad os sammen skabe unikke minder

Augusta & Hannah

Clara & Lukas

Zayn

Augusta & Hannah

Villum & Mor

Villum


Minder der varer for evigt
“Fotografering handler for mig om at indfange autentiske og unikke øjeblikke og detaljer, som andre ved første øjekast ikke ser. Dette i samspill med min personlige måde at redigere billederne på beriger jer som familie med minder for livet.”
Ved en familiefotografering ved mig, vil I altid opleve, at jeg arbejder ud fra den vigtigste opgave med at gøre børnene trygge og skabe tillid til dem. Jeg gør derfor altid en dyd ud af at møde børnene på deres niveau, hvor jeg tydeligt mærker, hvordan børnene hurtigt bliver trygge ved mig. Ved at vinde børnenes tillid skabes de unikke og autentiske øjeblikke, som jeg foreviger til jer.
Når jeg fotograferer er detaljerne og det naturlige i fokus, og billederne bliver ikke mere opstillede end som så. Det skal være sjovt at blive fotograferet, og derfor er det alfa omega for mig, at børnene har det sjovt og hygger sig.
Jeg anbefaler altid, at forældre er med på nogle af billederne, da jeres børn senere vil være jer taknemmelige for at have billeder af jer sammen.
Det naturlige dagslys er sammen med mit kamera og personerne foran kameraet det vigtigste redskab i min fotografering. Det naturlige dagslys giver billederne et helt unikt liv med nuancer, skygger på huden og det hele fremstår mere autentisk.
Hertil kommer billedredigeringen, som for mig sammen med fotograferingen er lige vigtige i processen, da disse aspekter til sammen gør by Edelgaard Photography’s billeder til sine egne.
På billederne skal børnene naturligvis afspejle dem de er, og for at undgå at fokusset tages fra barnet, anbefaler jeg tøj i sarte nuancer og uden for meget mønster og logoer. Nuancer der fungerer godt ude i naturen er grå, beige, råhvid og jordfarver generelt. Særligt om efteråret og foråret, når de gyldne farver dominerer i naturen, er det flot med tøj i jordfarver.
For at barnet kan holdes i gang under hele fotograferingen anbefaler jeg, at barnet er udhvilet og mæt, og samtidig er det en god idé at medbringe små snack som rosiner eller andet, der ikke gør mund og tøj snavset. I må gerne medbringe vådservietter til at tørre barnets hud med, såfremt dette er nødvendigt.
Der er afsat 30- 45 min. til fotograferingen, og denne foregår fuldt ud på barnets/børnenes præmisser og indtil det/de ikke gider mere. Vi tager derfor små pauser, når der er brug for det og også ift. eventuel amning.
Fotosessionen finder sted hjemme ved jer eller på en aftalt udendørs lokation. Lokationen varierer efter årstiden.
Jeg holder til ved Odder syd for Aarhus, og kørselstillæg ved fotosessions mere end 15 km derfra kan forekomme.
Det siger kunderne...
"Ej ej ej Christina for pokker hvor er de blevet vanvittig gode, shit hvor er du dygtig! 😍 Billederne er lige præcis, som vi ønskede, og mere til, hold nu op hvor er er jeg glad, og helt rørt❤️ Kæmpe tusinde mange gange tak, for at fange alle mine unger helt ægte og naturligt- jeg elsker det 🥰 Hvordan skal jeg dadog kunne vælge hvilke der skal fremkaldes. Tusinde tusinde tak!"
Vil du have foreviget din families øjeblikke?
Så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak omkring jeres behov og ønsker.