“Vi valgte Christina som fotograf til vores efterårsbryllup 2020, og det har vi ikke fortrudt et eneste sekund.
Christina er altid imødekommende og udviser en professionalisme, som gør, at man med det samme føler sig i trygge hænder.
Op til vores store dag, talte vi med Christina, så vi kunne komme med vores tanker og ønsker. Christina tog efterfølgende ud for at undersøge området og derved skabte hun en masse smukke ideer om hvordan vores billeder skulle skydes. Dette gav også en følelse af, at hun virkelig brændte for at opfylde netop vores ønsker.
Christina var meget diskret i kirken og efter vielsen tog vi ud til lokationen. Med sit rolige sind fik hun guidet os til at vise det bedste af os selv. Hun formåede at forene lys, baggrund og os - som resulterede i de smukkeste billeder. Vi havde ydermere vores børn med, som hun også fik gjort trygge ved situationen.
Det var en umulig opgave at vælge nogle billeder fra, derfor har vi en ret tyk fotobog med alle vores bryllupsbilleder i. Vi elsker at finde bogen frem og kigge på vores smukke billeder, som bringer en masse dejlige minder frem.
Christina er vores foretrukne fotograf!"